Your browser does not support JavaScript, You should enable JavaScript to use this website.

Charlotte Thomsen

Sundhedsplejerske på nettet

Jeg hjælper dig med alle dine spørgsmål!

Den bedste babydyne

Jeg får selvsagt rigtigt mange spørgsmål, når jeg kommer ud til forældre gennem mit virke som sundhedsplejerske. Flere af spørgsmålene går igen adskillige gange, så jeg formoder at det må være en god indikator for, hvilke tanker nybagte forældre går rundt med. Alle forældre er naturligvis velkomne til at stille mig spørgsmål når jeg kommer ud, for det er trods alt det der er formålet, men jeg tænker samtidig at det ville give god mening, hvis de kunne finde svarene på nettet, så de ikke behøvede vente på svar. Så for at gøre mit job lettere og din tilværelse som forælder, har jeg startet denne hjemmeside, hvor jeg vil forsøge at give svar på de mest udbredte spørgsmål som forældre har. Vi starter ud med en af klassikerne:

Hvordan vælger jeg den bedste babydyne?
Først og fremmest vil jeg gerne slå et slag for, at der ikke som sådan findes en dyne der fortjener prædikatet ’den bedste babydyne’, for hvilken der er den rigtige til lige netop dit barn, afhænger af en længere række af faktorer, som jeg vil forsøge at redegøre for her i artiklen.

En god babydyne er allergivenlig
Hvis I har allergi i familien eller du ved at dit barn i forvejen har problemer med allergiske reaktioner, er det vigtigt du vælger en dyne som er allergivenlig. Gør du ikke det, kan barnets nattesøvn blive forstyrret af de allergiske reaktioner eller ende med at udvikle allergi. Kapok- og mikrofiberdyner er særligt allergivenlige og kan derfor anbefales til børn med allergi.

Overvej en dyne som er temperaturregulerende
Visse dyner udmærker sig ved at være temperaturregulerende 
Du har sikkert hørt, at det er en fordel at dit barn sover i uldtøj i barnevognen, fordi uld kan frigive varme og holde den inde alt efter behov. På den måde er temperaturen sjældent for høj eller for lav. På samme måde findes der også dyner af materialer som kan regulere temperaturen. Uld er selvfølgelig en af dem, men også kapok og tempakron har disse fremragende egenskaber.

Hvad skal dynen koste?
Jeg kan ikke give noget endegyldigt svar på, hvad en god babydyne skal koste, for det afhænger i høj grad af dit eget budget og behov. Ligesom med så meget andet, hænger pris og kvalitet dog sammen, hvorfor du godt kan antage, at du får en bedre dyne når du betaler mere for den. Jeg plejer derfor at anbefale, uden at angive en pris, at en babydyne ikke er noget man vælger at spare penge på. Så hellere skære ned for mærketøjet eller lignende, så der er råd til en rigtig god og lækker babydyne.

Om mig

Charlotte Thomsen, sundhedsplejerske og mor til tre med masser af erfaring.


Charlotte Thomsen